Visiting Steve Johnson, Manti, USA

This article will be translated to English very soon!

 
Steve and myself

 

Da familiens sommerferietur 2012 skulle gå til USA, og vi skulle besøge nationalparker tæt på knivmageren Steve Johnsons hjem i Utah, var det nærliggende at forsøge at indlægge et besøg hos ham.

Da jeg startede på knivmageriet i 1999, søgte jeg en del hjælp og information på amerikanske knivsites, især på www.knifenet.com, og her "lærte" jeg bl.a. Steve Johnsons knive at kende, og jeg har længe været fan af især hans subhilts og hans exceptionelle finish. For nogle år siden blev der udgivet en DVD, hvor Steve viser, hvordan han laver en subhilt fra start til slut og kommer med mange gode tips undervejs. Jeg købte straks naturligvis DVD'en, uden dog at komme i gang med teknikkerne selv, men når man er fan, må man jo ha'.

Steves knivmagerkarriere startede, da han fik Gil Hibben som spejderleder en gang i 60'erne. Gil Hibben er kendt for bowies, art knives og store knive. Steve lagde knivene på hylden, for at han kunne uddanne sig til lærer, men han blev ved med at få forespørgsler på knive, og da han var færdiguddannet, havde han bestillingsarbejde nok til et år frem, så han tog chancen og gik i gang med knivene igen og har aldrig siden set sig tilbage. Dorothy og et par af sønnerne har også taget del i arbejdet med knivene. En overgang arbejdede han sammen med Bob Loveless, og de to havde nærmest et far-søn forhold.

Omkring 2 måneder før vi skulle af sted, mailede jeg til Steve, om vi måtte komme forbi, krydsede fingre for et positivt svar - det fik jeg, og vi aftalte at mødes en julidag. Det viste sig i øvrigt, at Steve har danske aner, da hans bedsteforældre på mødrende side var udvandret fra Danmark en gang i 1800-tallet.

Familen Bybjerg troppede op foran Steves hus, der var nydeligt og velplejet (det havde jeg også forventet; når manden er omhyggelig med sine knive, er han sandsynligvis også omhyggelig med alt andet). Vi hyggesnakkede lidt med Steve og hans kone Dorothy og gik så i værkstedet. Han holder til i en tilbygning og klarer sig med overraskende lidt plads. Da jeg efterhånden fik listet op, hvilke maskiner jeg har (en del, man skal ikke gå ned på udstyr), sammenlignede han mig med Bob Loveless, der heller ikke kunne få udstyr nok. Det tog jeg selvfølgelig som en kompliment!

I det første rum var diverse litteratur, pakkebord, en kopifræser og en gammel Bridgeport fræser. I mellemste rum var et delt arbejdsbord med div. skruestikke og håndværktøj, kompressor, presse til pins m.v. I det bageste rum var der en Bader båndsliber med et stort udvalg af hjul, bl.a. et dejligt sæt 14" hjul, som han bruger til både store og små klinger samt en solid udsugningsenhed. Desuden var der en stor Jet metalbåndsav, to skiveslibere (den ene hjemmegjort) han bruger til at rense op efter tapering + i ricassoområdet og en stor polermaskine.

Han viste mig så, hvordan han sliber fas på en - i forvejen taperet - klinge. Han bruger ikke og har aldrig brugt fikstur af nogen art ("måske når jeg bliver rigtig gammel", mente han). Grundslibningen klares med et korn 50, i øjeblikket er favoritten Cubitron 967F fra 3M, derefter på et Trizact CF 337 fra 3M A45 (svarer til korn 400), herefter går han over til korkbånd fra Klingspor korn 400 og 1000 til finish. Jeg fik et par prøver med, som jeg har testet med godt resultat. Amerikanernes standardbånd er 2x72" (1829 mm), men da mine båndslibere er hjemmelavede, kan jeg få båndene til at passe på den ene af maskinerne. Steve bruger i øvrigt det samme polermiddel til alle processer, både når der arbejdes med korkbåndene, skivesliberen og polermaskinen.

Da produktionen var på sit højeste, lavede Steve omkring 90 knive årligt. I dag laver han 60-70 knive, en del af dem er knive han har lavet for år tilbage, hvor kunden efter en årrække er vendt tilbage med ønsker om en re-skæftning med mammut eller lignende. Priserne ligger på 500$ – 5000$ og knivene købes for størstedelens vedkommende af samlere over hele verden.

Efter et par timers demo og hyggesnak om knive forlod vi Steve med slibebånd, polermiddel og rødt mellemlægskarton i bagagen, en stor oplevelse rigere!